Ferie, sol og rejser til Mallorca, Ibiza og Menorca

Middelalderen: Portolankort og maritim udvikling

Portolankort og maritim udvikling

”En portolan er en samling af ordnede, skriftlige informationer om havne, deres indbyrdes beliggenhed, afstande og besejlingsforhold såsom skær, oplysninger om tidevand og meteorologiske forhold.”

Aragon var i 1200-tallet et ekspanderende kongerige, hvis interesserer spredtes fra Aragon og det spanske fastland til Mallorca og andre områder i Middelhavet såsom Sardinien, Korsika, Sicilien og Syditalien m.m. Med handel og politisk, økonomisk og militær ekspansion steg interessen for maritim ekspertise i kongedømmet Aragon.
Portolan – detaljerede søkort

Mallorca lægger navn til ”Den mallorcanske kartografiske skole” der også indbefatter kartografer fra det spanske fastland. I løbet af 1300-tallet og op gennem 1400-tallet blev Palma et af de to vigtigste centre indenfor kartografien. Palma dannede rammen for produktionen af portolan-kort, forgængeren til vor tids søkort. Mest kendt er det katalanske atlas fra cirka 1375 af Abraham Cresques.

Kartografer optegnede detaljerede søkort (portulan) som kunne benyttes på korte og mellemlange distancer i forbindelse med handel og anden søfart.

Den spanske kortproduktion med Mallorca i centrum udviklede sig forskelligt fra den italienske kortproduktion. Forskellige behov kan ligge til grund for den udvikling, idet det antages at Aragonien, der allerede på dette tidspunkt havde en stor og international handel. Og at man derfor havde brug for bedre kort. Palma-købmændenes handel strakte sig fra Østersøen i nord til araberne i syd. De italienske handelsbyer med Venedig og Genoa var mere rettet mod øst end de spanske købmænd.

Søkort fra Mallorca opnåede i godt ry i løbet at 1300-tallet. Italienere rejste til Mallorca for at lære kartografi, og spanske producenter rejste til Italien. Mallorcanske kartografer anlagde en mere realistisk og detaljeret linje, der gjorde det muligt for søfarere bedre at beregne retningen mellem to punkter.
De ældste katalanske kort

De to ældste katalanske kort er signeret henholdsvis Angelo de Dalorto, fra Genoa i 1330 og Angellino Dulcert, fra Mallorca 1339. Det menes, at de to navne dækker over samme person.

Kendte kartografer tilhørende den mallorcanske skole

Angelino Dulcert (fl. 1339) – måske en genovesisk indvandrer.
Abraham Cresques (fl. 1375)
Jehuda Cresques (“Jaume Riba”/”Jacobus Ribes”)
Haym ibn Risch (“Joan de Vallsecha”)
Guillem Soler (fl. 1380s)
Mecia de Viladestes (fl. 1410s)
Jacomé of Majorca (1420s?) – moved to Portugal
Gabriel de Vallseca (fl.1430s-40s)
Pere Rosell (fl.1460s)
Jaume Bertran (fl. 1480s).

Ofte var de mallorcanske kartografer også instrumentbyggere. De løste en række tekniske problemer. Senest fra 1272 sejlede mallorcinske sømænd med kompas til navigering.
Inkvisitionen

Den spanske inkvisition medførte, at Mallorca ophørte som et af de vigtigste centre for kartografi. Mange kartografer og købmænd var jøder og muslimer. Dem var der ikke plads til i Spanien, og de forlod Mallorca med der viden og erfaring.

Kilder:

Spain in the middleages s127-128.
Sfinx 1997, nr 2, side 68-74, Verden set fra Palma.
Historic Maritime Maps, 2006, London.
Wikipedia, 12/1 2013, artiklen ”Majorcan cartographic school”

Denne artikel er revideret senest den 12/1 2013.