Ferie, sol og rejser til Mallorca, Ibiza og Menorca

Lomo con col

Koteletter indbagt i hvidkålsblade

Ved Rie Frank

Lomo con col er en traditionel ret på Mallorca, som er nem at lave i et dansk køkken.

 

Ingredienser

Til 4 personer

  • 8 koteletter uden ben, ca. 1½ cm tykke
  • 1 stort hvidkål
  • 1 stor dåse flåede tomater, blendede
  • 2 løg
  • Sobrasada (Spansk paprikapølse)
  • Pinjekerner
  • Rosiner
  • Salt peber, paprika

Fremgangsmåde

Hvidkålen koges i saltet vand så meget at man kan løsne bladene. Der skal bruges 3 blade til hver person.

Koteletterne brunes i lidt olie og de krydres med salt, peber og lidt paprika.

På hver kotelet kommes paprikapølse skåret fint og den pakkes derefter ind i kålbladet (som hvidkålsrouletter). Lægges i en stor ildfast form eller lerfad. Herover drysses pinjekerner og rosiner og resten af kålet skæres i strimler og kommes imellem.

Herover hældes sovsen: Løgene skæres i terne og svitses let i lidt olie. Heri kommes de blendede flåede tomater.

Serveres med kartofler eller pomme frittes.