Mallorcas byer fordelt efter indbyggertal og erhverv.

By Indbyggertal Primære erhverv
Alcudia 10.000 Turisme
Andratx 8.500 Turisme
Binissalem Landbrug og vindyrkning
Felanitx 15.000 Landbrug, herunder vindyrkning
Inca Læder og sko. Store outlet-butikker. Torsdagsmarkedet
Manacor 30.000 Sko og perler. Lidt vindyrkning
Palma 340.000 Administration og turisme
Pollenca 14.000 Turisme og landbrug
Sineu Landbrug
Soller 11.000 Turisme og landbrug
Valldemossa 1.650

 

Alcudia

Alcudia på Mallorcas nordkyst er en rigtig turistby. De lange og brede sandstrande samt det lave vand tiltrækker turister fra hele Europa.
Alcudia er en flot middelalderby, bygget over på den romerske by Pollentia.

Andratx

Hovederhvervet er i dag turisme. Port d’Andratx er idag en eksklusiv ferieby. Tidligere var det en fiskeriby og havneby for Andratx.

Inca

Inca ligger midt på Mallorca på ruten mellem Palma og Alcudia. Inca er Mallorcas tredjestørste by. Inca er centrum for Mallorcas landbrug.
Blandt turister er Inca mest kendt for det store torsdagsmarked, hvor man kan få næsten alt hvad hjertet begærer. Bortset fra det store marked om torsdagen, så er Inca ikke en by turister valfarter til. Dog trækker den lokale læderindustri mange til byen.

Inca gør sig bemærket ved restauranter i de såkaldte cellars. Atlså restauranter indrettet i tidligere vinkældre. Her serveres traditionel mallorcinsk mad.

Manacor

Manacor er Mallorcas næststørste by med ca. 30.000 indbyggere.

I Manacor produceres der mange sko og lædervarer. Mest kendt er Manacor for byens perler, som eksporteres til hele verden. I Manacor er der også en møbelindustri af en vis størrelse. Vinproduktionen er begrænset i omfang i Manacor.

Palma de Mallorca

Palma de Mallorca er den største by på Mallorca med 340.000 indbyggere. Palma er også regionshovedstad. Vigtige erhverv er administration og turisme.

Palma de Mallorca er en by, der aldrig sover. Jetsettet og de mange turister holder liv i byen, hvis udbud af butikker, cafeer og restauranter overgår tilsvarende byer.

Palma de Mallorca opleves bedst til fods. I den gamle bydel har du ikke mange andre muligheder.

Eksempler på attraktioner i Palma:

Soller

Soller ligger beskyttet bag Mallorcas højeste bjerg Puig Major. Den omgivende natur og den smukke havn danner en flot ramme for livet i Soller.
Turisme og landbrug er hovederhvervene i Soller. Soller er kendt for sine flotte appelsiner. Appelsinproduktionen bragte liv og velstand til Soller op gennem 1800-tallet. Olivenproduktion fylder også i landbrugsstatistikken.

Togturen mellem Soller og Palma over Serra Montanas bjerge og gennem appelsinlunde hører til blandt de smukkeste togture de fleste kan forestille sig.