Balearerne og Pityuserne

Mallorca er den største ø i den spanske øgruppe Balearerne i det vestlige Middelhav. Mallorcas indbyggertal udgør rundt regnet 628.000 (1998), hvilket ca. svarer til hele Århus Amtskommune. Efter Mallorca følger i størrelse øerne Menorca, Ibiza, Formentera, Cabrera samt flere småøer. Til sammen udgør øerne Provinsen Baleares. Provinsens hovedstad og største by er Palma de Mallorca.

Balearerne opdeles undertiden i 2 mindre øgrupper bestående af hhv 1) Mallorca, Menorca og Cabrera med småøer samt af 2) Ibiza og Formentera med småøer. Sidstnævnte gruppe kaldes også Pityuserne.

Mallorca er mest berømmet for kombinationen af de gode badestrande og det behagelige klima. Foruden de mange badestrande er der 2 bjergkæder på Mallorca samt en mellemliggende slette.

 

Sierra de Tramuntana

Mod NV findes kalkbjergene Sierra de Tramuntana, der i Puig Mayor når det højeste punkt på 1445 m. Mod SØ strækker der sig et lavere bjergland. Sletten i midten udgør et frodigt og intensivt dyrket landbrugsområde. Her dyrkes bl.a. vindruer, appesiner, mandler, oliven m.m. Sletten er beskyttet mod de kolde vinde af de NV-vendte bjerge. Kalkstenslagene (dannet i tertiærtiden) er vandførende og muliggør den nødvendige kunstvanding. Den naturlige vegetation er maki.

 

Erhverv

Landbrugserhvervet har traditionelt set været øens hovederhverv. Andre erhverv var eks. handel og fiskeri. Men også sko-, smykke-, møbel- og keramik-fremstilling har haft betydning for øens udvikling. Idag er turismen hovederhvervet. Mallorca besøges årligt af mere end 5 mio. turister og Menorca besøges årligt af ca. 1 mio. turister. Turismen er den væsentligste indtægtskilde på Mallorca og er på ca. 80%. Turismen har gjort Balearerne til Spaniens rigeste region.

 

Klima

Klimaet på Balearerne er mediterrant med milde vintre og varme somre. Nedbøren falder især i bjergområderne i vintermånederne. Samtidig med af bjergene beskytter mod nordlige vinde, har det den effekt, at nedbøren også falder i bjergene når luftstrømmene tvinges op. Til tider falder nedbøren som sne. Derudover findes kun to kilder på Mallorca, som er uafhængige af grundvandet. Det er kilderne Font Santa og Font Sa Bassa ved Campos. Men de udsender ikke drikkevand, men 38 grader varmt “kurvand” indeholdende bl.a. svovl. Grundvandsreservoiret er under stærkt pres pga det høje vandforbrug i turist- og landbrugserhvervene. Øens vandløb er små, men kan i regnperioder vokse betydeligt.

 

Naturparker

På Mallorca er der flere naturparker, som er blevet oprettet i de seneste årtier. Ved Alcudia og Can Picafort på øens nordside findes et større sumpområde. Det udgør idag ca. 2400 ha. og har værer fredet siden 1985. Landindvindinger til landbrug har reduceret området til 1/3 af dets oprindelige størrelse. Sumpområdet er idag hjemsted for talrige plantearter og mere end 200 fuglearter. Området besøges af mange fugleinteresserede. Tørlægningen af sumpområdet havde udover landbrugsmæssige perspektiver også et andet formål, nemlig at begrænse malariaens udbredelse.

Ved Santanyí mod sydøst ligger naturparken “Parc Natural Mondragó”. Her er såvel fugle- som plantelivet meget varieret. F.eks. kan man være heldig at finde vilde orkideer.

Under jorden udfolder der sig også en særegen natur på Mallorca. Det er de store underjordiske huler. F.eks. ved Arta. Der er 2 officielle sprog på Balearernee. Der tales dels katalansk og dels castiliansk / spansk. Det traditionelle øsprog kaldet mallorcinsk er i familie med katalansk.