Botanisk Have, Sóller, havde oprindeligt fokus på de lokalt hjemmehørende planter og insekter m.m. Men formålet er nu at forske, bevare og udbrede kendskabet til Middelhavsfloraen og i særdeleshed floraen på Balearerne.
Den botaniske have blev oprettet i 1985 og åbnet for publikum i 1992.
Haven drives af en stiftelse hvor blandt andrre lokalregeringen, byrådet og universitetet har sæde.
Rundvisning i haven
Der arrangeres rundvisninger for grupper. En rundvisning tager 1-2 timer. Undervejs ser man på vinterhaven, produktion, sædbanken og herbariet.
Rundvisning skal aftales på forhånd. Find kontaktinformationer på hjemmesiden.
Herbarium
Et herbarium er en samling af tørrede og pressede planter, der er ordnet systematisk. Herbariet bidrager til forskning i botanik.
Frøbanken
Frøbankens udgangspunkt var indsamling og bevaring af frø fra planter der er udryddelsestruet på Balearerne. Denne aktivitet er udvidet til at omfatte hele Middelhavsområdet.
Samling af planter
I haven er der tre samlinger af planter:
- Lokalt hjemmehørende planter på Balearerne
- Vildtvoksende planter fra andre øer.
- Kulturplanter / etnobotanik